Nytårsmenu til 1 person
Vores 4-retters nytårsmenu kan naturligvis også bestilles til én.
Du får den samme nytårsmenu som vores øvrige gæster, men denne variant pakkes individuelt i specialemballage beregnet til 1 person.
Vi står for forberedelserne. Hjemme skal du blot følge den medfølgende tilberedningsvejledning, færdiggøre de enkelte serveringer og nyde årets sidste middag.
4-retters nytårsmenu
Forret
Cremet jordskokkesuppe med letrøget krondyrinderlår, syltede jordskokker, chips af jordskokker samt urteolie.
Mellemret
Tærte med urtecreme, fyld af lavbagt kuller og krabbe, sprød agurk, radiser og ramsløgscapers.
Hovedret
Duet af kalv – rosastegt mørbrad og kroket af spidsbryst, puré af gulerod, Pommes Macaire med krydderurter, broccolini og mild flødesauce smagt til med Madagaskarpeber.
Dessert
Gateau Marcel med hvid chokoladeganache, syltede kumquats, krystalliseret hvid chokolade og kakaotwill.
Pris og emballage
450 kr. for 1 person
Denne variant er beregnet til én person og pakkes individuelt i specialemballage. Prisen inkluderer specialemballagen.
Ønsker du menu til flere personer, anbefaler vi vores almindelige 4-retters nytårsmenu.
Tilberedning
Menuen leveres forberedt til færdiggørelse hjemme.
Der medfølger en tilberedningsvejledning med information om opbevaring, opvarmning, færdiggørelse og anretning af de enkelte serveringer.
Allergener og kosthensyn
Menuen kan ikke ændres eller tilpasses individuelle allergier, intolerancer eller øvrige kosthensyn.
Menuen fremstilles efter en fast sammensætning, og vi har derfor ikke mulighed for at udelade, erstatte eller ændre enkelte ingredienser i den enkelte bestilling.
Har du fødevareallergi eller intolerance, anbefaler vi, at du gennemgår vores allergenoplysninger inden bestilling. Da der håndteres forskellige allergener i vores køkken, kan vi ikke garantere, at retterne er fri for spor af andre allergener.
Bemærkninger i kommentarfeltet betragtes ikke som en aftale om ændring eller særlig tilpasning af menuen.
Afhentning eller levering
Menuen udleveres 31. december 2026.
Afhentning hos Christie’s Sdr. Hostrup Kro
Du vælger et ledigt afhentningsinterval i forbindelse med din bestilling.
Levering
Vi leverer i udvalgte områder i Sønderjylland. Indtast din adresse i kurven for at se, om vi leverer til dig, og hvad leveringen koster.
Bestilling
Bestil senest 28. december 2026 kl. 12.00.
Der er begrænset kapacitet, og vi kan derfor lukke for bestilling tidligere, hvis menuen bliver udsolgt.







